Hvor mange kilder er nok, før jeg kan gå til interview?
Jonas Kristensen
6 min. læsetid
Det spørgsmål får vi oftest om research: hvornår er baggrundsmappen stor nok, og hvad er værd at tage med ind i samtalen? Her er svarene fra undervisningen.
Spørgsmålet, vi hører næsten hver gang
På næsten alle hold kommer det samme spørgsmål tidligt i forløbet: hvor meget research skal jeg egentlig lave, før jeg har lov til at sætte mig over for en gæst? Det er et ærligt spørgsmål, og det fortjener et ærligt svar. Der findes ikke et tal, som passer til alle samtaler. En kort snak om en lokal teaterforestilling kræver mindre end en samtale om en forfatters hele værk.
Når jeg underviser i medieformidling, oplever jeg, at kursisterne ofte tror, at mere altid er bedre. De samler fyrre sider noter og går ind til samtalen med en følelse af tryghed, som hurtigt viser sig at være falsk. For meget stof kan gøre dig stiv, fordi du føler, at du skal nå det hele igennem.
I modulet Research til interviews arbejder vi derfor med et andet mål end mængde. Målet er, at du kan forklare for dig selv, hvorfor netop dette emne er værd at spørge til, og hvilke tre eller fire ting du gerne vil have gæsten til at fortælle om.
Tre solide kilder slår ti tilfældige
Min tommelfingerregel i undervisningen er enkel: Find hellere få kilder, du stoler på, end mange, du bare har fundet. En pålidelig kilde har en tydelig afsender, en dato og helst en forklaring på, hvordan oplysningerne er indsamlet. Det kan være en bog, et tidligere interview med gæsten selv, en anmeldelse eller en officiel præsentation af værket.
Vi øver at sortere kilderne i tre bunker. Den første er fakta, som du kan kontrollere, som årstal, titler og navne. Den anden er andres vurderinger, som du bruger med forsigtighed. Den tredje er gæstens egne ord, som er det vigtigste, du har, fordi de viser, hvad vedkommende selv lægger vægt på.
Når bunkerne er sorteret, bliver det tydeligt, hvor din viden er tyndest. Netop de huller er ofte der, hvor de bedste spørgsmål gemmer sig, for de er ærlige og nysgerrige i stedet for færdigtænkte.
- Tjek altid, hvem der står bag en oplysning
- Notér dato og kilde ved hvert faktum
- Skil fakta fra andres meninger
Sådan bygger du en baggrundsmappe, der kan bruges
En baggrundsmappe er ikke en samling af alt, du har læst. Den er et arbejdsredskab, du kan kaste et blik på midt i en samtale uden at miste tråden. Vi anbefaler en side med de vigtigste fakta øverst, derefter en side med mulige emner og til sidst en side med citater fra gæsten, som du gerne vil vende tilbage til.
I øvelserne på kurset starter du med en tom side og skriver kun det ned, du kan stå inde for. Bagefter sammenligner vi mapperne og taler om, hvad der var nemt at finde igen, og hvad der bare fyldte. Mange opdager, at deres mappe blev bedre, da de skar en tredjedel væk.
En god mappe har også plads til det, du ikke ved. Skriv spørgsmålstegn ved de punkter, hvor du er usikker, og tag dem med i førsamtalen med gæsten. Det viser respekt, og det giver dig ofte svar, du aldrig ville have fundet på egen hånd.
- Én side med kernefakta
- Én side med emner og rækkefølge
- Én side med gæstens egne ord
Hvilke emner er værd at spørge til
Når research er gjort, begynder det svære arbejde: at vælge. Du kan ikke tage alt med ind, og du skal heller ikke prøve. Spørg dig selv, hvad lytteren eller læseren ville undre sig over, hvis de kendte gæsten lige så lidt, som du gjorde i begyndelsen. Det er ofte de grundlæggende spørgsmål, der giver de mest levende svar.
Vi arbejder med en simpel sortering på kurset. Hvert muligt emne får en af tre mærkater: skal med, kan komme med og må gerne ligge. Hvis alt ender som skal med, er du ikke færdig med at vælge. Tre til fem hovedemner er som regel rigeligt til en samtale af almindelig længde.
Pas på emner, som bare fortæller, at du har læst op. Et spørgsmål, hvis svar står i gæstens egen præsentation, giver sjældent noget nyt. Spørg hellere til valg, tvivl og overvejelser bag det færdige resultat, for dér er der noget at fortælle.
- Skal med, kan komme med, må gerne ligge
- Spørg til valg og overvejelser, ikke kun til resultater
Hvornår stopper du med at researche
Det tydeligste tegn på, at du er klar, er, at du kan fortælle om gæsten i få sætninger uden at kigge i noterne. Kan du det, og kan du desuden nævne to eller tre ting, du oprigtigt er nysgerrig på, så har du nok. Mere research løser sjældent nervøsitet; det udsætter den kun.
Sæt en tidsramme på forhånd. På kurset foreslår vi, at du afsætter research-tiden til selve forberedelsen og lukker mappen, når tiden er gået. Den sidste halve time bruger du ikke på at finde mere, men på at øve de første to spørgsmål højt, så åbningen sidder naturligt i munden.
I efterårsugerne, hvor mange begynder på nye projekter, ser jeg ofte det modsatte problem: Man bliver ved og ved med at læse, fordi starten føles uoverskuelig. Her hjælper det at huske, at researchen tjener samtalen og ikke omvendt.
Små øvelser, du kan lave allerede nu
Vælg et kulturemne, du kender lidt til, og giv dig selv tyve minutter. Find tre kilder, skriv tre fakta og tre mulige emner ned, og formuler ét åbningsspørgsmål. Læg det hele væk, og kig på det dagen efter. Du vil ofte kunne se, hvad der var vigtigt, og hvad der bare var støj.
En anden øvelse er at bytte mapper med en anden kursist og stille det første spørgsmål ud fra den andens noter. Så opdager I hurtigt, om mappen faktisk kan bruges af andre, og om rækkefølgen giver mening. Det er en blid måde at få ærlig feedback på, uden at nogen føler sig dømt.
Til sidst kan du øve at fortælle gæstens historie højt på under et minut. Det tvinger dig til at vælge det væsentlige og viser, om du har forstået, hvad samtalen skal handle om.
- Tyve minutters research, tre kilder, tre fakta
- Byt mappe med en anden og stil første spørgsmål
- Fortæl gæstens historie højt på et minut
Svaret på det spørgsmål, vi får oftest, er altså, at det ikke handler om antallet af kilder, men om at du kender dine kilder, har sorteret dem og ved, hvad du vil spørge til. Tre pålidelige kilder, en slank baggrundsmappe og et par ægte nysgerrige spørgsmål bærer langt. Resten finder du ud af i selve samtalen, hvor du lytter og følger med.