Hvad koster research til interviews, og hvad driver prisen
Louise Pedersen
5 min. læsetid
Research koster først og fremmest tid. Her ser du, hvilke valg der gør forberedelsen dyr eller billig, og hvordan du bruger timerne på det, der faktisk løfter samtalen.
Den største udgift er din egen tid
Når du spørger, hvad research til et interview koster, er svaret sjældent kroner og øre. Det meste af regningen betales i timer. En samtale på tyve minutter kan sagtens kræve en eftermiddag ved skrivebordet, hvis du vil kende gæstens arbejde godt nok til at spørge om noget andet end det, alle allerede har hørt.
Jeg er Louise, og jeg underviser i kulturstof. Jeg ser ofte, at nye elever undervurderer den tid, en baggrundsmappe tager. De regner med en times googling og finder så ud af, at de har fem faner åbne, tre halvlæste artikler og ingen klar idé om, hvad de egentlig vil spørge om.
Det er derfor, vi i kurset taler om research som et budget. Du bestemmer på forhånd, hvor mange timer emnet er værd, og hvad du skal have med hjem. Så bliver prisen noget, du styrer, og ikke noget, der bare sker for dig, mens aftenen går.
Hvad får prisen til at stige
Flere ting kan trække forberedelsen i vejret. Hvis gæsten har et stort forfatterskab, en lang karriere eller mange udtalelser bag sig, er der simpelthen mere at gennemgå. Det samme gælder, hvis emnet er nyt for dig, og du først skal lære det grundlæggende, før du kan stille et kvalificeret spørgsmål.
Kildernes kvalitet spiller også ind. Er materialet spredt, modstridende eller svært at få fat i, bruger du tid på at afklare, hvad der er rigtigt, før du overhovedet kan bruge det. En upålidelig kilde koster dobbelt: først tiden til at finde den, og bagefter tiden til at rette fejlen.
Endelig er der ambitionsniveauet. Et lille samtaleformat for en lokal gruppe kræver mindre end en længere, planlagt optagelse med flere temaer. Det er helt i orden at vælge det lette niveau, hvis du siger det højt til dig selv og ikke lader som om, du har dækket alt.
- Stort eller langt forfatterskab hos gæsten
- Emne, der er nyt for dig
- Spredte eller modstridende kilder
- Længere samtale med flere temaer
Hvad kan du roligt spare på
Du behøver ikke læse alt. En af de første ting, vi øver, er at skelne mellem baggrund, du skal kende, og baggrund, du kun skal have ved hånden. Kender du de tre eller fire hovedlinjer i gæstens arbejde, kan resten ligge i mappen, til du får brug for det.
Du kan også spare på pynten. En baggrundsmappe behøver ikke være flot. Et enkelt dokument med datoer, citater med kildeangivelse og en håndfuld åbne spørgsmål er langt mere værd end en lang oversigt, du aldrig kigger i under samtalen.
Og du kan spare på at gøre alt selv. Hvis I er flere, der forbereder samme emne, kan I dele kildelisten og kun gennemgå hver sin del grundigt. Det kræver, at I stoler på hinandens kildekritik, og det er en god øvelse i sig selv.
Hvad du ikke bør spare på
Der er to steder, hvor det næsten altid kommer til at koste dig bagefter, hvis du skærer for hårdt. Det første er faktatjek af ting, du vil sige højt. Et forkert årstal eller en forvekslet titel kan få en gæst til at føle sig upræcist mødt, og så bruger I kostbar tid i samtalen på at rette op.
Det andet er tiden til at vælge. Mange samler for meget og vælger for lidt. Afsæt bevidst en halv times arbejde til at udpege de emner, der er værd at spørge til, og stryge resten. Det er her, forberedelsen bliver til et interview og ikke bare en stak noter.
Tænk også på respekten for gæsten. Grundig research er en måde at vise, at du tager vedkommendes arbejde alvorligt. Den holdning kan du ikke købe dig fra, og den mærkes i lokalet, uanset hvor kort samtalen er.
- Tjek tal, navne og citater, før du bruger dem
- Afsæt tid til at udvælge og stryge emner
Et overslag, du selv kan bygge
Et brugbart overslag starter med at dele samtalens længde i temaer. Hvert tema får en tidsramme til læsning, en til udvælgelse og en lille buffer. Lægger du dem sammen, ser du hurtigt, om dit ønske om dybde passer til de timer, du har.
Prøv at skrive overslaget ned, før du begynder, og sammenlign det bagefter med den virkelige tid. Mange opdager, at de bruger mest tid i starten, hvor alt er nyt, og mindst til sidst, hvor spørgsmålene burde finpudses. Det er et godt signal om at flytte tid.
I kursets øvelser arbejder vi med fiktive scenarier, så du kan øve overslaget uden at bruge en rigtig gæst. Du får en kort beskrivelse af en tænkt person og et emne og skal planlægge din research inden for en given ramme.
Sådan holder du research i et rimeligt leje
Sæt en ramme, før du åbner den første kilde. Beslut, hvor mange timer du bruger, og hvad mappen skal indeholde, når du er færdig. Når tiden er gået, vurderer du ærligt, om du mangler noget væsentligt, eller om du bare leder videre af vane.
Skriv spørgsmål undervejs, ikke bagefter. Opstår der en undren, mens du læser, er den ofte bedre end noget, du finder på ved skrivebordet dagen efter. Hold dem i en liste, og sorter dem til sidst efter, hvad der åbner samtalen mest.
Til sidst: lad en anden læse din mappe igennem. Ti minutters feedback fra en medelev kan afsløre huller, du ikke selv ser, og det sparer dig for at opdage dem midt i optagelsen, hvor det er dyrest.
- Sæt tidsramme og mål, før du begynder
- Noter spørgsmål, mens de dukker op
- Få en medelev til at læse mappen
Research til interviews koster først og fremmest tid, og prisen bestemmes af gæstens bagage, dit kendskab til emnet og dine kilder. Du kan spare på mængden og pynten, men ikke på faktatjek og udvælgelse. Planlæg et overslag, hold dig til det, og brug timerne, hvor de giver de bedste spørgsmål i stedet for de flotteste noter.