Fem almindelige fejl i studiet og hvordan du undgår dem
Mette Skovgaard
5 min. læsetid
Mette gennemgår de fejl, nye interviewere oftest begår i et lille studie, fra glemt lydtjek til rodede roller, og viser enkle vaner, der holder optagelsen rolig og ren.
Fejl nummer ét: lydtjekket springes over
Den hyppigste fejl, jeg ser hos elever i et lille studie, er at man går direkte til første spørgsmål uden at have hørt sin egen optagelse. Man er nervøs, gæsten er ankommet, og alle vil i gang. Resultatet er en samtale på tyve minutter, hvor mikrofonen stod for langt væk, eller hvor en ventilator brummede i baggrunden hele vejen igennem.
Et lydtjek behøver ikke tage mere end to minutter. Bed gæsten fortælle, hvad hun spiste til morgenmad, og lyt med høretelefoner, mens du kigger på niveauerne. Du hører straks, om stemmen knitrer, om der er rumklang, og om gæsten sidder for tæt på eller for langt fra mikrofonen.
Rasmus, som er vores studie- og lydansvarlige, siger ofte, at et lydtjek er den billigste forsikring, man kan få. Det kræver ingen dyrt udstyr, kun vanen. Gør det til et fast punkt, hver eneste gang, også når du kun optager til øvelse.
- Tjek niveau med gæstens egen stemme, ikke din
- Lyt med høretelefoner, ikke kun på skærmen
- Sluk ventilator, telefon og andre lydkilder
Fejl nummer to: ingen aftalte roller
I et lille studie er man ofte kun to eller tre personer, og det fører til, at alle gør lidt af alting. Værten stiller spørgsmål, rører ved knapperne og holder øje med tiden på samme tid. Det går sjældent godt, for opmærksomheden kan ikke være to steder ad gangen, og samtalen bliver den, der lider.
Aftal i stedet roller, før I begynder. Hvem styrer optagelsen, hvem holder tiden, og hvem har det sidste ord, hvis noget går galt? Selv hvis du er alene, kan du dele opgaverne op i tid: først opsætning og lydtjek, så samtalen, så afrunding. Skriv rækkefølgen på en lille seddel og læg den foran dig.
Når rollerne er tydelige, bliver du mere til stede i samtalen. Du kan lytte til gæsten i stedet for at tænke på, om røde lamper stadig lyser. Det er netop den ro, der gør opfølgende spørgsmål mulige.
Fejl nummer tre: planlægningen stopper ved spørgsmålene
Mange forbereder spørgsmål grundigt, men glemmer det praktiske. Hvor sidder gæsten? Er der vand? Hvor lang tid har I reelt, og hvornår skal rummet forlades? Når den slags er uafklaret, spilder man de første minutter på at løse problemer, og gæsten mærker uroen.
Lav en enkel plan for hele forløbet, ikke kun for samtalen. Skriv ankomsttid, opsætning, lydtjek, optagelse og afrunding ned med et groft tidsrum ved hver. Planen skal ikke være perfekt, bare så tydelig, at du kan se, hvor du er, hvis noget trækker ud.
En god plan levner også plads til forsinkelser. Regn med, at gæsten kommer lidt for sent, eller at et kabel driller. Hvis du har luft i skemaet, kan du tage det roligt, og så mærker gæsten ingenting af det.
- Afsæt tid til ankomst og en kop vand
- Notér hvornår rummet skal afleveres
- Læg luft ind mellem punkterne
Fejl nummer fire: afrundingen glemmes
Når det sidste spørgsmål er stillet, trykker mange straks på stop og pakker sammen. Men afrundingen er en del af arbejdsgangen. Her takker du gæsten, spørger om der er noget, vedkommende gerne vil tilføje, og fortæller, hvad der sker med optagelsen bagefter.
Det sidste punkt er vigtigt for tilliden. Hvis gæsten ved, hvem der hører samtalen, og om den kan klippes i, er det lettere at sige ja næste gang. Det handler om respekt, som er noget af det, vi lægger mest vægt på i undervisningen.
Brug også et par minutter på at gemme filen med et tydeligt navn og tage en sikkerhedskopi. En optagelse, der ligger i en mappe kaldet nyt-1, er let at miste. Et fast filnavn med emne og rækkefølge sparer dig for lang tids søgen senere.
Fejl nummer fem: man optager kun én gang og hører aldrig efter
Den sidste fejl handler om læring. Mange afslutter en optagelse og går videre til den næste uden at lytte tilbage. Så gentager man de samme vaner: for hurtige svar på sin egen tale, for få pauser, for mange fyldord. Man kan øve sig i årevis uden at forbedre sig, hvis man aldrig lytter.
Sæt dig ned efter hver øvelse og lyt til de første fem minutter med blyant i hånden. Notér tre ting, der fungerede, og én ting, du vil ændre næste gang. Det er nok. Lyt ikke for at kritisere dig selv, men for at finde mønstre.
Det kan være ubehageligt at høre sin egen stemme, især i begyndelsen. Det går over. Efter nogle uger vænner du dig til den, og så bliver det en hjælp i stedet for en prøvelse.
- Lyt tilbage på de første fem minutter
- Notér tre ting, der virkede, og én at ændre
- Gem optagelser med tydelige filnavne
Små vaner i efterårets mørke
Nu, hvor dagene bliver kortere, optager mange indendørs og lukker vinduerne. Det ændrer rummets lyd, og regn på ruderne kan snige sig ind i optagelsen. Tjek derfor lyden, også selvom du gjorde det på samme sted i sommer.
Tør luft og kolde rum påvirker også stemmen. Drik varmt vand med lidt tid til at varme op, og lad gæsten gøre det samme, før I begynder. En lille pause før første spørgsmål gør mere end man tror.
De fem fejl har noget til fælles: de opstår, når man haster. Et lydtjek, tydelige roller, en plan for hele forløbet, en rolig afrunding og en lytning bagefter koster tilsammen få minutter, men giver en roligere samtale og en bedre optagelse. Vælg én af vanerne til næste øvelse, og tilføj den næste, når den første sidder fast.